mandag den 13. april 2015

Design process

I forlængelse af studiemodulet anvendt interaktiv multimodal æstetik, er vi blevet stillet opgaven at designe en app. I den forbindelse er vores ideer inspireret af vores semesterprojekt, der omhandler Fremtidens Plejehjem i Nørresundby.


Vores tanker og motivation med denne app, er at skabe en virtuel kontakt mellem plejehjemmets beboere og de aktiviteter som plejehjemmet tilbyder beboerne. Hensigten er således at tilbyde beboerne en online mulighed for at finde information og tilmelde sig de tilgængelige aktiviteter der er på hjemmet. Appen skal derfor ses som et redskab til at optimere interaktionen mellem beboere og plejehjemmet, ift. de aktiviteter som plejehjemmet tilbyder.


Når en app designes, er det væsentligt at inddrage appens æstetiske udtryksformer, der typisk forankres i gestalt tilgangen. Gestalt tilgangen beskrives som en fremtrædelsesform, og mange bruger denne betydning inden for æstetik som en beskrivelse af en fremtrædelsesform. Inddragelsen af gestaltteorien kommer til udtryk i vores overvejelser omkring de visuelle aspekter på sitet, som omfatter organisering af helheder og form samt symmetri og mønstre i vores design. Disse overvejelser har vi inddraget undervejs i den følgende præsentation af vores design.
Når en app designes anvendes statisk interface. Statisk interfaces vil sige at brugeren ikke flytter synsfeltet og er fokuseret på det statiske indenfor rammen. Gestalt tilgangen er dermed fordelagtig at anvende hvis man har med statisk design at gøre, da vi søger at opnå visuel perception.


Indledningsvist har vi inddraget appens målgruppe, i arbejdet med den visuelle komposition. Her har vi taget højde for at beboerne på Fremtidens Plejehjem er pensionister og vi antager at der kan forekomme et begrænset kendskab til teknologien, samt brugen heraf. Som led i den strategi Fremtidens Plejehjem allerede benytter, tilbydes beboerne b.la. tablets og stationære computere. Vi har derfor valgt at tilpasse appens brugergrænseflade en tablet, for at imødekomme brugerens behov.


I vores indledende overvejelser omkring basic form, har vi valgt at holde elementerne i et ensartet design, i form af kvadrater og lige linjer, som ses i skitsen nedenfor. Vi benytter her en similarity idet der præsenteres en visuel ensartethed i elementernes form, størrelse og farve, som har til formål at guide brugeren og lad dem vide at relaterede elementer deler samme visuelle udtryk.  Med kvadrater og lige linjer har vi søgt lukkede afsluttede flader, der skal guide og kontrollere brugen. Samtidigt har formerne til hensigt at understøtte et visuelt overskueligt design. Der er søgt at skabe en kompositionel balance ved at fordele elementerne ud fra et centreret punkt, og derved skabe en naturlig balance i billedet. Med målgruppen for øje, er der derfor søgt at fastholde en statisk flade der leder mod en overskuelig og simpel flade. 


Farve, stil og tekstur er også af væsentlig betydning for appen. Sidens farvekombination er valgt ud fra de farver der normalt bruges på plejehjemmet, og har til formål at skabe ro og genkendelighed for brugeren. Der kan således argumenteres for, at for mange dramatiske farver vil bidrage til for meget uro og forvirring. Med udgangspunkt i målgruppen, finder vi det derfor væsentligt at holde os til de mere rolige nuancer. For at fremhæve visse elementer på appen, er der anvendt stærk farvemæssige kontraster som skal guide brugeren til at tage nogle valg gennem visuelle virkemidler. Ved at anvende visuelle hierakier vil det yderligere blive muligt at henlede brugerens opmærksom på ønskede elementer. Vi har derfor søgt at proportionere de centrerede trygfelter noget større end resten af appens felter. Stilen er endvidere holdt på et mere formelt niveau i form af enkelt teksttype og ikoner. Der er søgt at undgå for meget tekst for at designe et minimalistisk udtryk der lader de visuelle ikoner vise vej.
Med henblik på trygfelterne der er afbilledet med ikoner, har vi fokuseret på at ligestille felterne og skabe en form for alignment på fladen. Felterne er ligestillet ud fra et gitter-inspireret layout, og har samme størrelse og form, for at ligestille knapperne i billedet. Samtidig har vi bevidst undladt at inkludere informationer og funktioner i sidebars osv., for derved at optimere opmærksomheden på trygfelterne, samt undgå forstyrrende elementer i layoutet. 


På samtlige undersider i appen, er der elementer der går igen. Denne repetition er indlagt for igen at varetage en overskuelig og brugervenlig side der ikke skaber forvirring for brugeren. Ved at lade de øverste linjer være forholdsvis ens skabes en ro, og de få ikoner, øverst på siden, giver brugeren viden om hvor i appen brugeren befinder sig. Det skal dermed ses som et æstetisk virkemiddel samt skabe en brugervenlig ensartet flade. 


Det er endvidere centralt at appen tager højde for negative space. Negative space skal forstås som felter der har til hensigt at fremme funktioner i appen samt aflaste øjet, så der ikke forekommer for mange forstyrrelser. Endvidere er hensigten, at gøre opmærksom på de steder i appen der er vigtige. Det er dermed muligt at guide brugeren og skabe opmærksomhed om de elementer, vi som afsender, ønsker brugeren skal ledes imod. Nedenfor ses eksempler på dette via de røde pile, der netop viser hvor de tomme felter optræder.


For at tilegne sig en dybere forståelse for appens funktioner og visuelle layout, har vi nedenfor vedhæftet en video. I videoen vil i læsere få en introducerende guide til appen og nogle af de funktioner den tilbyder. Et forholdsvis simpelt design, hvori der forligger plads til fremtidige tiltag.


I udarbejdelsen af den fulde opgave i anvendt interaktiv multimodal æstetik, har alle gruppemedlemmer bidraget ligeligt.

Lonnie Ilum Christensen, Katrine Rasmussen, Jeppe Myrup Kirk hold 1